Klude

Se vores sortiment af microfiberklude her.

1. Er der forskel på klude?

Ja, der kan være stor forskel på klude alt efter type og kvalitet. Nogle klude er lavet af bomuld, andre af microfiber, og så er der den klassiske "alt-mulig-klud" mange stadig har i deres hjem til rengøring af køkken og badeværelse. Men i første omgang opdeler vi klude i dem, man finder ude i supermarkederne og klude til professionel brug.

Kludene i supermarkederne er som regel af lavere kvalitet, fordi de ikke opfylder de samme krav, som de professionelle stiller til deres udstyr. En håndværker ville heller ikke bruge det samme værktøj på sit arbejde, som vi andre bruger derhjemme. Derfor vejer klude til professionel brug f.eks. lidt mere og har kantsyninger, som forhindrer krympning i de 500+ vaske, de er testet til at kunne klare. Det er klude som vores microfiberklude.

2. Hvad er en microfiberklud?

Fordele:

• Efterlader mindre fedt, snavs, vand og opfanger flere bakterier og vira
• Kan anvendes uden vand og rengøringsmidler
• Afgiver meget mindre mikroplast
• Kan klare 500+ vaske
• Krymper ikke
• Tørrer hurtigere
• Kan smides til genbrug

Microfiber blev oprindeligt opfundet i Japan omkring 1980 og er siden blevet anvendt til diverse formål, såsom sportstøj og undertøj på grund af dets elastiske og væskeafledende natur.

Sammensætningen kan være forskellig fra produkt til produkt, men vores microfiberklude består typisk af 80% polyester og 20% polyamid (nylon). Polyesteren står for de meget små fibre i kluden, der spaltes for at danne en masse små, mikroskopiske rum, hvor fedt, snavs, vand og mikroorganismer (bakterier og vira) kan opfanges. Polyamid er en plastik, som man bl.a. også kan finde under gulvtæpper.

I modsætning til en bomuldsklud, gør fibrene på en microfiberklud det nemmere at komme ned i små fordybninger og grave snavset op, som kan ses på illustrationen nedenunder.

Optørringsevne på en microfiberklud (højre) og en bomuldsklud (venstre).

Fordi der opnås så god en optørringsevne ved microfiber, er det heller ikke nødvendigt at bruge vand eller rengøringsmidler og giver et endnu bedre resultat, hvis man samtidigt rengør med 75°C varmt vand.

3. Farvekodning

Du har nok lagt mærke til, at dine klude har forskellige farver, men det er faktisk ikke bare for sjovs skyld - det er lavet for, at man kan skelne kludene alt efter, hvad de skal bruges til. Mange arbejdspladser bruger sådan et farvesystem for at mindske smittefaren, og vi anbefaler at bruge en lignende løsning, f.eks.:

4. Hvordan undgår man mikroplast?

Inden du begynder at overveje at omlægge alle dine rengøringsvaner for at undgå udledningen af mikroplast, bør du bide mærke i, at vaskede tekstiler kun står for 1,8% af mikroplasten i havene. Det inkluderer altså ikke kun mikroplast fra klude, men også fra tøj og andre tekstiler. Forskere ved Aalborg Universitet har fundet ud af, at 99,7% af mikroplasten fra tekstiler bliver opfanget ved de danske rensningsanlæg.

De største udledere af mikroplast er:

• Bildæk (60,2%)
• Andre kilder som plastmøbler (10,5%)
• Skosåler (7,4%).
• Skibsmaling (7,1%)
• Vejstriber (5,2%)
• Maling (4,3%)
• Tekstiler (1,8%)
• Plejeprodukter (0,1%)

Hvis du stadig gerne vil gøre en indsats for at mindske mikroplasten i dine klude, kan du bruge en mikrofiberklud, da den afgiver meget mindre mikroplast ved brug og vask og anbefales bl.a. af Arbejdsmiljø København. Er kluden derudover svane-mærket eller OEKO-TEX STD. 100 certificeret, sikrer det den mindst mulige belastning for miljø, mennesker og dyr igennem hele produktets livscyklus.